2. Samlet offentlig forvaltning og service

Grønlands samlede offentlige forvaltning og servicesektor afholdt i 2018 udgifter for 11.542 mio. kr. Det svarer til en stigning på 3,5 pct. ift. 2017, hvor de samlede offentlige udgifter udgjorde 11.149 mio. kr.

 

Udgifter til social beskyttelse udgør det største område under offentlig forvaltning og service. Området omfatter udgifter til forsorg for familier og børn, handicappede og ældre, forebyggelse, kontante sikringsydelser, sociale institutioner m.m. I 2018 steg de samlede udgifterne til social beskyttelse med 1,0 pct. til 3.099 mio. kr.

 

Undervisning er det andet helt store område under offentlig forvaltning og service. I 2018 blev der anvendt 2.038 mio. kr. på undervisning. Det er et fald på 1,0 pct. ift. 2017.

 

Det offentlige sundhedssystem varetages af Grønlands Selvstyre, og omfatter hospitaler, almene konsultationer, tandklinikker m.m. I 2018 blev der anvendt 1.658 mio. kr. på sundhedsvæsenet, hvilket er en stigning på 6,4 pct. ift. året før.

 

Generelle offentlige tjenester omfatter driften af den offentlige administration i kommuner og selvstyre. I 2018 udgjorde udgifterne til generelle offentlige tjenester til 1.605 mio. kr., hvilket er en stigning på 9,6 pct.

 

Oversigt 2.1
Funktionel fordeling af udgifter i offentlig forvaltning og service

 

 

2014

2015

2016

2017

2018

 

 

Mio. kr.

  

Udgifter i alt ........................

10.240

10.226

10.648

11.149

11.542

 

Overordnede offentlige tjenester .......

2.044

2.078

2.379

2.536

2.729

1

Generelle offentlige tjenester ...........

1.240

1.261

1.344

1.464

1.605

2

Forsvar ............................

115

169

189

212

215

3

Offentlig orden og sikkerhed ............

688

648

846

861

909

 

Økonomi og miljø ...................

1.225

1.180

1.244

1.265

1.360

4

Økonomiske anliggender ...............

989

934

979

1.054

1.142

5

Miljøbeskyttelse ......................

236

247

266

211

218

 

Samfundsmæssige og sociale forhold ..

6.971

6.968

7.025

7.347

7.453

6

Boliger og offentlige faciliteter ...........

244

194

183

213

188

7

Sundhedsvæsen .....................

1.401

1.401

1.455

1.558

1.658

8

Fritid, kultur og religion ................

414

397

432

450

470

9

Undervisning ........................

2.042

2.018

2.020

2.058

2.038

10

Social beskyttelse ....................

2.871

2.958

2.935

3.068

3.099

Malugiuk. Anm. Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Derudover er kapitaltilskud til egne kvasiselskaber ikke indeholdt i statistikken. I 2018 udgør kapitaltilskud til egne kvasiselskaber 174 mio. kr.

 

Økonomiske anliggender omfatter generelle anliggender indenfor økonomi, handel og arbejdsmarked samt offentlige aktiviteter vedr. landbrug, fiskeri, fangst, energi, råstof, transport, kommunikation samt forskning og udvikling indenfor økonomi. I 2018 var udgifterne til økonomiske anliggender på 1.142 mio. kr.

 

Boliger og offentlige faciliteter omfatter udgifter til drift af udlejningsboliger, boligbyggeri, byggemodning, vandforsyning, gadebelysning, F&U vedr. boliger og offentlige faciliteter samt administration af boliger og offentlige faciliteter. I 2018 blev der anvendt 188 mio. kr. på boliger og offentlige faciliteter.

 

I oversigt 2.2 vises den samlede offentlige forvaltning og servicesektors udgifter og indtægter fordelt på type i henhold til den realøkonomiske fordeling.

 

Oversigt 2.2
Realøkonomisk fordeling af udgifter i offentlig forvaltning og service

 

 

2014

2015

2016

2017

2018

 

 

Mio. kr.

1.

Driftsudgifter .......................

9.521

9.503

9.965

10.186

10.558

1.1

Konsum i alt .......................

7.506

7.469

7.952

8.235

8.560

1.2

Løbende overførsler .................

2.016

2.034

2.012

1.951

1.998

 

 

 

 

 

 

 

2.

Kapitaludgifter .....................

719

724

684

963

984

2.1

Kapitalakkumulation .................

658

645

647

868

776

2.2

Kapitaloverførsler ...................

60

79

36

95

208

 

 

 

 

 

 

 

A.

Udgifter i alt ......................  

10.240

10.226

10.648

11.149

11.542

 

 

 

 

 

 

 

3.

Driftsindtægter .....................

10.644

10.716

11.475

11.663

12.753

3.1

Erhvervsindtægter ..................

713

707

711

731

707

3.2

Formueindtægter ...................

388

305

368

343

425

3.3

Produktions- og importskatter ..........

939

909

1.027

1.044

1.201

3.4

Løbende skatter ....................

3.744

3.858

4.187

4.280

5.036

3.5

Andre løbende overførsler ............

4.859

4.937

5.181

5.264

5.383

 

 

 

 

 

 

 

4.

Kapitalindtægter ....................

-

1

20

0

-

 

 

 

 

 

 

 

B.

Indtægter i alt .....................

10.644

10.717

11.494

11.663

12.753

 

 

 

 

 

 

 

C.

Driftsoverskud (3-1) bruttoopsparing)

1.123

1.213

1.510

1.477

2.195

 

 

 

 

 

 

 

D.

Drifts- og kapitaloverskud (B-A)
(fordringserhvervelse, netto)
.........  

404

490

846

514

1.211

Anm. Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Derudover er kapitaltilskud til egne kvasiselskaber ikke indeholdt i statistikken. I 2018 udgør kapitaltilskud til egne kvasiselskaber 174 mio. kr.

 

De offentlige finanser viste i 2018 et samlet overskud på 1.211 mio. kr. Det er betydeligt mere end i 2017, hvor de samlede offentlige finanser viste et overskud på 514 mio. kr. Det øgede overskud kan henføres til den kommunale sektor samt i særlig grad til den selvstyrede sektor, hvor en betydelig stigning i de samlede indtægter, primært fra indkomstskatter mere end opvejede de samtidigt stigende drifts- og kapitaludgifter. En uddybende kommentar til det betragtelige drifts- og kapitaloverskud i 2018 gives i afsnittet om den selvstyrede sektor.

 

Det er vigtigt at bemærke, at saldoen i de offentlige finanser ikke må forveksles med DAU-saldoen i landskassens samt kommunernes regnskaber. DAU er en forkortelse for Drift, Anlæg og Udlån. I statistikken over de offentlige finanser betragtes udlån ikke som en udgift, - men som en finansiel transaktion, der ikke påvirker fordringserhvervelsen.

 

Udgifter til fremstilling af offentlige serviceydelser – det offentlige konsum – omfatter udgifter til aflønning af ansatte, forbrug af fast realkapital samt forbrug i produktionen fratrukket indtægter fra salg af varer og tjenester. Den største del af konsumet dækker aflønning af offentligt ansatte. I 2018 steg de samlede lønudgifter med 3,5 pct. til 4.650 mio. kr. Forbrug i produktionen steg med 3,0 pct. til 4.269 mio. kr. Indtægter fra salg af varer og tjenester faldt med 3,4 pct. til 980 mio. kr. Samlet set steg det offentlige konsum dermed til 8.560 mio. kr. svarende til en stigning på 3,9 pct.

 

De offentlige investeringer omfatter faste nyinvesteringer samt køb og salg af ejendomme. Den samlede kapitalakkumulation faldt med 91 mio. kr. til 776 mio. kr. i 2018. Herudover omfatter de offentlige investeringer kapital-overførsler til selskaber, private husholdninger og private nonprofit-institutioner. De samlede kapitaloverførsler steg med 113 mio. kr. til 208 mio. kr. som følge af større overførsler til husholdninger, men i særlig grad som overførsel til virksomheder, idet Grønlands Selvstyre bl.a. afskrev et udlån til Nuna Minerals på 92,5 mio. kr. inkl. renter. Resultatet blev at de samlede offentlige investeringer steg med 2,2 pct. til 984 mio. kr.

 

De samlede offentlige indtægter steg med 1.090 mio. kr. til 12.753 mio. kr. svarende til en stigning på 9,3 pct. Heraf udgør andre løbende overførsler 42,2 pct. svarende til 5.383 mio. kr. Andre løbende overførsler omfatter bloktilskud fra Danmark, betalinger fra EU, statens bidrag til miljøforbedringer, Grønlands andel af Nationalbankens overskud samt refusion ift. udgifter i den statslige sektor. Indtægten fra løbende skatter steg med ikke mindre end 756 mio. kr. til 5.036 mio. kr. svarende til en stigning på 17,7 pct.